Mmmm..... cookies...

13. januar 2023

Cafe Nordlys er lukket i en periode

Afdelingsbestyrelsen i afd. 604 Brøndby Nord ønsker at gentænke konceptet for vores beboerhus og café Nordlys, så afdelingens beboere får så stor glæde af det som muligt – også set ud fra en økonomisk betragtning.

Derfor har vi besluttet at lukke caféen fra den 13. januar 2023. Det betyder, at der ikke vil være ugentlige åbningstider i caféen med salg af mad og drikkevarer. Vi kan endnu ikke sige noget om, hvornår og hvordan caféen genåbner. Beboerne bliver orienteret, når det er på plads.

Udlejningen af selskabslokalet fortsætter. Fremover er det ejendomskontoret på Nygårds Plads 27, 1. sal, der står for udlejningen. Det er også her, man skal hente nøglen til huset.

Ejendomskontoret kan kontaktes i åbningstiden eller via telefon 36 75 81 96. Man kan også skrive til ejendomskontoret, hvis man ønsker at leje selskabslokalet. Det sker via blanketten her.